Erindringssteder > Captajn Peter Hansen

Peter Hansen blev født den 7.10.1787 som syvende barn af bonden Cay Hansen i Ekenis i Angel.

Efter sin konfirmation i 1801 forlod Peter Hansen landsbyen Sundsacker for at stikke til søs fra Flensborg. I 1802 mønstrede han som skibskok på barken St. Croix, ført af kaptajn Peter Nielsen, og sejlede til St. Thomas i Dansk Vestindien. Her kom han for første gang i forbindelse med slavehandlen. Han avancerede til skibskaptajn og var nu frem til 1816 aktiv i denne – i det mindste fra et nutidigt perspektiv – tvivlsomme transatlantiske trekantshandel. Han købte slaver på den afrikanske vestkyst og solgte dem igen med profit i forskellige caribiske havne. Det stadig mere udbredte forbud mod slavehandel i 1800-tallets første årtier, lykkedes det ham at omgå. I 1811 fik han under falsk navn fat i et svensk borgerbrev til Saint-Barthélemy, da slavehandel under svensk flag var endnu tilladt. I Gambia fik han på kort tid endnu en last, og selvom svenskerne kort tid efter indførte et forbud mod menneskehandel, lykkedes det ham endnu en gang at omgå den engelske blokade.

Da han i 1816 på en spansk korvet endnu en gang fandt lejlighed til at handle med slaver på den afrikanske vestkyst distancerede han sig: ”Det var ikke fej frygt, der fik mig til at tage min afsked, men et løfte om ikke længere at stille min arm til rådighed til fremme for den uhyrlige menneskehandel” (s. 177).

Måske hans brud talte til hans samvittighed? Den 23.5.1817 blev han gift i Karby kirke med Catharine Magdalene Eggers (1797-1872).

Omkring 1830 erhvervede Peter Hansen ved en ”åben retslig licitation” en ejendom på sin hjemegn, og der byggede han i årene fra 1831 til 1843 en prægtig bolig med diverse økonomibygninger og tilhørende skibsbyggeri. Ejendommen kaldte han Amalienburg (i dag: Nicolajheim).

Peter Hansen blev kendt uden for sin hjemegn, da han i forbindelse med det slesvig-holstenske oprør i 1848 var involveret i den fejlslagne ”Galathea-Affære” i Kieler-bugten.

Han døde forarmet den 2.2.1863 og blev begravet på kirkegården i Karby. Efter hans død blev Amalienburg erhvervet af Adelaide Laura Tugendreich (1796-1876), en grevinde Schimmelmann af fødsel. Som niece af Baron Ernst von Schimmelmann var hun medarving til det grevelige schimmelmannske fideikommis og bl.a. arving til forskellige plantager, bl.a. på St Croix. Hendes efterkommere omdannede Amalienburg til et hjem for forsømte piger (i dag: Kappelværkstederne).

 

(Foto: privat)